Produkter
Tilbehør SMS Link 24 VDC

 

SMS Link er en GSM sender/modtager, som er udviklet til brug i alle miljøer og er derfor egnet overalt hvor der stilles store krav til driftsikkerhed.

 

Enheden er meget brugervenlig og let at installere.

 

SMS Link har 2 digitale indgange og 2 digitale udgange, som henholdsvis sendes til eller fra egen mobil telefon.

 

SMS Link kan bl.a. anvendes til følgende applikationer: varmestyring, pumpestyring, overvågning af byggepladscontainer, normal alarmovervågning, generel overvågning og kontrol, mm.

 

SMS Link kan anvende alm. SIM kort og taletidskort, enheden konfigureres via SMS beskeder fra egen mobiltelefon.

 

SMS Link kan sende til max. 4 forskellige modtagere ved alarm på en indgang, efterfølgende kan kontaktpersonen sende en besked om aktivering af en udgang. En udgang kan også automatisk aktivere sammen med en indgang.

 

Det er muligt at bestemme i hvilket tidsrum og på hvilke dage SMS Link skal reagere på en aktivering af en indgang. F.eks. SMS Link er frakoblet fra kl. 7.00 til 16.00 i hverdagene, men er tilkoblet hele døgnet i weekenden.

 

Man har mulighed for at indtaste en brugerdefineret besked for aktiv/deaktiv status på hver indgang. Der er max. 40 karakterer til rådighed pr. SMS-besked.